Ciel Dé Ricéy

Fulde Navn: Ciel Dé Ricéy
Kalde/kælenavn: Ciel
Alder: 34 år, ligner en på 29.
Seksualitet: Heteroseksuel
Bydel: Øst
Job: Greve & Kongelig rådgiver
Rang: Overklasse

Udseende:
Ciel er en herre, som mener at udseende er det første en person ligger mærke til, og derfor er det meget vigtigt for ham, at han ikke fremstår som en der ikke har styr på noget som helst, derfor går han op i sit udseende og tager ikke bare noget tilfældigt tøj på. Samtidig er det også vigtigt for ham, at han kan stå ved sin status og blot bekræfte sin status ved at være klædt i det rette tøj overfor de kongelige. Når man først lader sine øjne ramme Ciel, så vil hans røde øjne nok være noget at det første, som man faktisk ligger mærke til. Hans øjne er noget, der er genetisk for Dé Ricéy familien, så det er noget der går i arv til hver generation. Nogle vil måske mene at det er unaturligt for et menneske, men Ciel selv er stolt over sine øjne, da det er specielt for hans familie – som han jo er stolt af. Hans hårfarve er egentlig sort, men alt efter hvordan lyset falder, så kan det godt have et skær af blå.
Tøjstilen er som sagt noget han går mest op i, bort set fra sit arbejde. Ofte går han klædt i sorte eller mørkeblå skjorter, som helst skal være langærmet, da han er af den mening at kortærmet skjorter får en til at se sjusket ud. Når han først bevæger sig mod slottet, så er han ofte iført et eller andet slips, som passer til hans skjorte og de sorte bukser. Så snart at vinteren og kulden tager over bevæger han sig ikke rigtig udenfor uden at være iklædt en lang kappe, som stadig gør det muligt for andre at betragte hans skjorte og slips. Han skammer sig overhovedet ikke over hans udseende.
Faceclaim: Sebastian fra Black Butler

Personlighed:
Det interessante ved Ciel er, at han er en mand, der har styr på de fleste ting i hans omgangskreds, eftersom at han er kendt for at have overblik. Det er også nødvendigt for ham, at være rolig uanset hvilken situation han skulle havne i, da han på sin vis skal kunne berolige kongen med sine ord, hvis der nu skulle komme en krise. Denne side af Ciel kan ofte være med til at irritere nogle, da han til tider kan virke alt for rolig og derfor måske slet ikke ved hvad der foregår, selvom han hurtigt danner sig selv et overblik. Man vil sagtens kunne kalde Ciel en gentlemen eftersom at han er van til at omgås de kongelige og ved hvordan man opfører sig, for ikke at komme i klemme nogen steder, derfor er han ganske høflig og fornem i sine udtalelser.
Når man først støder ind i Ciel, så vil man meget hurtigt få en fornemmelse af, hvilken form for person han er, da han ikke er bange for at give udtryk for hvem han er og hvad han rent faktisk står for. Nok er han ikke typen der fester helt vildt i byen, dog kan han godt tillade sig selv at feste en enkelt gang i ny og næ. Det er dog sjældent kommet så langt at han ikke kunne styre sig, eftersom at han ved hvor vigtigt det er, at han ikke bliver fuld og ender med at tale over sig. Ciel har dog en side af sig, som er en anelse flirtende og charmerende, en side som de kongelig ikke har set endnu, da han ikke føler at det er sådan han skal opføre sig - så hellere være gentlemen.
Interesser:
- Sit arbejde
- Våben
- Udforskning af andre riger og historier
- De kongelige
- Prinsessen
- Mutanternes evner, han forsøger at danne sig et overblik over, hvor mange mutanter der er og hvilke evner de har.
Likes:
- Sin status
- Våben
- Udfordringer, hvad end det måtte være.
Hates:
- Mindesletteren, eftersom at han er bange for at han selv kan være blevet udsat for at have mistet nogle minder.
- Beboerne i Vest, han mener slet ikke at der burde være plads til de fattige i Talian, da han mener at det kan skade de kongeliges ry.
- Han bryder sig i bund og grund ikke om mutanter også selvom han forsker i deres evner.
Frygter:
Han frygter at skulle miste sin status, som kongelig rådgiver.
Hemmeligheder:
Inderst inde ville han nok ønske at han var kongen, selvom han ikke vil indrømme det, så har han da også skumle planer for fremtiden.

Familie:
Far: Cai Dé Ricéy - død af røgforgiftning
Mor: Laila Dé Ricéy - død ved fødslen af Ciel
Søn: Caleb Dé Ricéy - 15 år
Kone: Yaya Dé Ricéy - 32 år

Andre vigtige personer: Kongen af Talian og prinsessen af Talian.
Fortid:
En sen eftermiddag i det store palæ i den østlige del af talian kunne man fornemme en mindre presset situation sprede sig igennem de mange værelser. Tjeneste folk farede rundt over det hele og forsøgte at skaffe varmt vand, klude og hvad der ellers var nødvendigt for at gøre det hele klar til fødslen, der muligvis ville blive den sidste, men samtidig også den første. Parret var begge ellevilde efter at kunne få deres første barn sammen, og selvfølgelig forventede faderen også at det ville blive en søn, selvom han ikke ville kunne sige det med sikkerhed, så håbede han inderligt på dette, da huset i forvejen var fyldt op med kvinder. Kvindelige tjenere, stuepiger og køkkenpiger, derfor var der jo behov for ende en dreng til palæet.
Timerne var lange, selv minutterne gik langsomt, men endelig skete det. De sidste par veer var næsten ikke til at holde ud, men alligevel så lykkedes det at få et glimt af deres førstefødte, dog kunne ingen have vidste at fødslen ville tage så mange timer. Fra den første ve kom til at barnet var født gik der 24 timer, hvilket tog næsten alle kræfter fra moderen, som blot ønskede at få deres barn i armene. I det sekund, hvor barnet endelig blev født gled tårene ned af både faderen og moderens kinder, da de fik det første glimt af deres søn.. En søn, som forhåbentlig ville kunne føre deres generation videre med stolthed. Barnet blev lagt op i moderende arme, som blot for ham til sig også selvom hun var afkræftet.
”Ciel.. Ciel Dé Ricéy.. Du skal nok gøre din far stolt”
Disse ord var kommet fra hjertet, men det var også nogle af de sidste ord, der forlod moderens læber. Men hun havde fået muligheden for at holde sin søn, samtidig med at hun inderst inde godt havde vidst hvad hun skulle kalde ham eftersom at det lå på hendes tunge i det sekund hun fik ham at se. Langsomt forsvandt gnisten i hendes øjne og hendes hænder gled ned langs med hendes afkræftede krop, hvorefter hun lukkedes øjnene i, men kort lod sit blik glide mod Cai, hendes mand og mimede: Jeg elsker dig. Hun havde nu forladt denne verden, hvilket Ciel meget hurtigt opfattede, da han begyndte at græde, eftersom at han stadig lå i hendes arme. Cai skyndte sig at tage sin søn op til sig og lod et sit blik gled ned over hans nu afdøde kone, dog valgte han at forlade værelset med sin søn i armene uden at kigge sig tilbage.

Årene gik og Cair forsøgte at opdrage sin søn på den perfekte måde, men det gik dog hurtigt op for ham, at Ciel havde et meget større potentiale end at skulle leve i skyggen af sin far. Men samtidig var det også vigtigt for Cai at hans søn fik den helt rette opdragelse, derfor valgte han at betale en lærer til at uddanne Ciel i sprogkunst og manér, samtidig med at han fik undervisning i våbenhåndtering. Noget Cai mente var vigtigt, da han selv var overbevidst om at en hver mand skulle kunne beskytte sin familie, uanset hvad det krævede. Dermed sagt fik Ciel ikke så meget lov til at være et barn, fordi han blev undervist i at skulle vokse op som en mand. Det er dog ikke noget som han har fortrudt og teknisk set er han blot taknemmelig for det hans far har gjort for ham.

Undervisning var muligvis en ganske stor del af hans liv, men alligevel så formåede han også at opleve noget andet. Han havde dog været ganske heldig ikke at få sin mors død med, da han jo var alt for ung til at vide hvad der foregik, dog skete der det, at hans far på et tidspunkt ikke kom hjem til tiden, hvilket selvfølgelig gjorde den kun 13 år gamle Ciel bekymret. Senere hen på aften, hvor vejret egentlig ikke var til det, besluttede Ciel at drage ud for at finde sin far, eftersom at han arbejde i den sydlige del af Talian, så vidste han godt hvor han skulle lede henne, det gik dog hurtigt op for Ciel at han var kommet for sent, da han først fik øje på ilden.. Ilden som forsøgte at drage op mod himlen, men var bundet til træet, der var knækket over ved roden. Egentlig så han det først som en forhindring, men det gik dog op for ham, at hans far var fanget under træet. Eftersom at himlen var fyldt med lyn og torden, så måtte det jo næsten have været det, der var gået ned i træet, og havde fået det til at kollapse over Cai.
”Løb Ciel! Skynd dig hjem og bliv indenfor”
Råbte hans far hæst, da han først kunne fornemme hvem det var der bevægede sig usikkert mod ham. Men stædig som Ciel på det tidspunkt var blevet, valgte han at søge hjælp ved de nærliggende huse også selvom de fleste faktisk var gået i seng, så lykkedes det for Ciel at skaffe noget hjælp så de kunne få slukket ilden og trukket hans far fri. På det tidspunkt bevidste Ciel, at han stod fast ved sine beslutninger og ikke havde lyst til at give op, blot fordi situationen så en smule uoverskuelig ud.
Da Cai først var blevet reddet ud fra træet, hostede han helt vildt og havde faktisk svært ved at trække vejret, derfor blev han ført til den nærmeste læge, som tog et kig på ham. Lægen måtte dog konkludere at Cai var blevet røgforgiftet og sikkert ikke ville holde særlig længe – noget som Ciel ikke ville acceptere også selvom hans far forsøgte at tale ham til fornuft, så endte det med at Ciel tog sig af sin far indtil at han også forlod sin søn. Det der var sket den aften var, at Cai faktisk havde været på vej hjem til sin søn, da uvejret strøg hen over Talian, hvilket fik ham til at søge ly under et træ, dog endte det med at lyne og da han først forsøgte at komme væk fra træet, knækkede stammen og faldt hen over ham. Derved kunne han blot ligge og kigge på flammerne der langsomt nærmede sig ham. I den tid så han et glimt af sin kone, der blot vinkede til ham og bad ham om at komme hjem.
Inden at Cai gik bort nåede Ciel at have hans syge selskab i nogle år, eftersom at Cai ikke ønskede at efterlade sin søn, dog måtte han til sidst give op, eftersom at en voldsom virus angreb hans krop. Det vi i dag kender som kræft. Det var noget som røgforgiftningen havde forårsaget, men det havde dog været længe på vej, eftersom at Ciel nåede at blive 15.. Han nåede præcis at blive 15, da hans far gik bort på hans fødselsdag. Lige siden denne dag, har Ciel ikke rigtig valgt at fejre sin fødselsdag, da han jo godt vidste at hans mor døde, den dag han blev født og nu havde han mistet sin far på sin fødselsdag..

Årene gik og Ciel valgte at overtage palæet, eftersom at det stod i hans fars testamente, samtidig med at palæet var gået i arv fra generation til generation, derfor var det blot hans pligt at overtage palæet. Samtidig med at det blev muligt for ham at opføre sig, som han nu ønskede det, så valgte han at sigte højere i rang, nemlig at få en indflydelse på det der skete i riget, dog var den eneste mulighed at sigte efter at blive rådgiver. Efter at han havde truffet denne beslutning valgte han at undersøge Talians fortid, men samtidig forsøgte han også at skaffe sig et overblik over, hvordan verdenen så ud udenfor Talian.
Ved at undersøge de forskellige situationer i Talian havde Ciel lettere ved at danne sig et overblik over hvad der egentlig skete rundt omkring slottet. Noget som kongen næppe ville have haft mulighed for, da det ville være svært for en konge at få den egentlige situation ud af folk, når de jo godt vidste hvem han var. Dette så Ciel blot som sin fordel og han valgte allerede at tænke som en voksen også selvom han næsten kun lige var fyldt 15 og havde mistet sin far.

Efterhånden som årene gik, så blev Ciel mere og mere overbevidst om at hans viden ville kunne skaffe ham en vigtig status på slottet, derfor valgte han at efter flere års læsning, at søge op til slottet, hvor han gjorde det klart for kongen at han var villig til at stå til hans rådighed, så snart at han ville have mulighed for det. Han valgte at overbevise kongen ved at forklare ham situationerne i byen og hvordan det stod til de forskellige steder, netop fordi han vidste, hvor vigtigt det måtte være for en konge, at vide hvordan ens rige havde det, både økonomisk, men også socialt. Kongen modtog ham næsten med åbne arme, også selvom han kun lige var fyldt 22, så mente kongen at det ville være smart for ham, at få nogle unge øjne på situationen, så Ciel fik den status, som han ønskede.. For nu.

Inden at han blev en del af slottet skete der det at han i en alder af 20 år valgte at gifte sig med en kvinde, der egentlig ikke betød det helt store for ham, men alligevel var der noget ved hende, som fangede hans opmærksomhed, da de først var blevet gift. Dette resulterede dog i at følelserne begyndte at flyde og blande sig i alt, hvad han egentlig stod for, netop fordi han mente at karrieren var det vigtigste, men lige hende.. Hun gjorde et eller andet ved ham, hvorved han ikke rigtig kunne holde sig fokuseret.
På et tidspunkt var deres kærlighed kommet til det at hun endte med at føde hans søn. Noget som han muligvis ikke havde forventet, han valgte dog at tilpasse sig situationen, men følte alligevel ikke at han kunne opretholde sit forhold til kvinden, eftersom at hans fokus blev total fjernet fra det som han faktisk ønskede.

Nok vidste Ciel godt at der fandtes mutanter i Talian, men alligevel var det mest chokerende nok at det egentlig gik op for ham at kongens egen datter også var mutant. Derfor valgte han at foreslå kongen at gemme hende væk fra offentligheden, måske lade hende komme ud i haverne, men ellers ikke lukke ehdne ud nogen steder, da det helt klart ville være smartest at holde sine hemmeligheder tæt ind til kroppen. Som en god konge, valgte han at følge sin rådgivers råd uden at tænke en tanke. Dette gav også Ciel mulighed for at undersøge den unge prinsesse nærmere, da hun kun var 5 år.

Minder:
- Al hans opdragelse har gjort ham til den han er, men har samtidig også været med til at påvirke hans valg, som person.
- Da han ledte efter sin far, og fandt ham under et brændende træ, hvorefter han mistede ham 2 år efter.
- Det korte ægteskab med den kun 2 år yngre kvinde.
- Da hans søn blev født
Andet:
Ciel er i besiddelse af diverse dyr, som heste, hunde og katte.


Navn: Cáel
Alder: 7 år
Køn: Hingst
Udseende: Hvid, grå og sort.
Forhold til Ciel: Ciels tro følgesvend, når han først rejser rundt i byen.